Hverdagslydighedstræning - HLT-træning
Samarbejdstræning med fokus på hverdagslydighed

Velkommen til træning i hverdagslydighed - træning for alle hunde og førere
På vores HLT-hold kombinerer vi grundlæggende lydighed med nemme aktiverings- og
kontaktøvelser.
Vi fokuserer på at styrke samarbejdet mellem dig og din hund med træning, der er tilpasset netop
jeres niveau.
Vi træner både på træningspladsen og ude i "den virkelige verden", så du får redskaber, der virker i
hverdagen.
Hvis du får lyst til at afprøve jeres færdigheder ved en af DKK’s officielle HLT-prøver, så har du mulighed
for dette blandt andet her i Slagelse. Det er dog absolut intet krav for at deltage i træningen, at du også
går til prøve. Alle er velkomne – med eller uden ambitioner om prøver.
Vores fire niveauer - Hvad fokuserer vi på?
Herunder kan du se, hvilke praktiske færdigheder vi arbejder henimod på de enkelte niveauer (se evt. også
HLT-programmet på DKK's hjemmeside).
Bronze (niveau 1) - Det gode fundament
Her opbygger vi de grundlæggende hverdagsfærdigheder, bl.a. med følgende øvelser:
Håndtering: Tjek af halsbånd/sele/line og daglig soignering.
Gode manerer: Gå i løs line, vente og sidde pænt, for eksempel i bilen.
Ro i hverdagen: Komme når der kaldes, blive på stedet, blive holdt af en fremmed og bevare roen, når I
møder nye mennesker og hunde.
Sjov: Indlæring af trickøvelse (slalom, high five, rydde op eller rulle).
Sølv (niveau 2) - Vi bygger videre
Vi øger sværhedsgraden fra bronze og supplerer med nye færdigheder, blandet andet med følgende øvelser:
Håndtering: Undersøgelse ved en fremmed person.
Gode manerer: Gå i løs line og følge dig væk fra fristelser.
Ro i hverdagen: Komme når der kaldes, blive på stedet, rolig gang på trapper, stå bundet og udvise
god opførsel omkring mad.
Nye færdigheder: Skifte position på afstand og potetarget.
Sjov: Indlæring af trickøvelse (baglæns slalom, dobbelt high five, rydde op eller rulle x 2).
Guld (niveau 3) - For de øvede
Her skruer vi op for sværhedsgraden og præcisionen, blandt andet med følgende øvelser:
Præcision: Gå i løs line, indkald med følge og indtage positioner under gang.
Selvstændighed: Stoppe på afstand, blive på stedet og stå bundet, mens du går ud af syne og udføre
positionsskift på afstand.
Nye færdigheder: Sende hunden i "seng", gå forbi mad og genstande og forholde sig i ro ved fører.
Sjov: Indlæring af trickøvelse (bakke, indtage bamseposition, rydde op eller danse).
Elite (niveau 4) - Det perfekte makkerskab
Det øverste niveau med fokus på maksimal præcision under svære forstyrrelser, blandt andet med følgende øvelser:
Præcision: Gå i løs line, indkald med følge, indtage positioner under gang, gå forbi mad og genstande og
forholde sig i ro ved fører.
Selvstændighed: Stoppe på afstand, blive på stedet og udføre positionsskift på afstand.
Nye færdigheder: Fremadsending til kegle og udføre placeringsøvelser.
Sjov: Indlæring af trickøvelse (Neje/bukke, kravle, rydde op eller danse rundt om fører).
For datosatte HLT-hold - se under fanen "Hold".