Mix & Match

Træning på dine præmisser

          1 akt 2 akt  3 akt  4 akt

 

          Velkommen til vores Mix & Match træning

          For dig, der gerne vil træne lidt af det hele eller selv kunne tilrettelægge din træning

 

          Træningen henvender sig til dig, der som minimum har grundtræningen på plads - men der er også  

          udfordringer til de mere rutinerede.       

 

          Er du blandt de øvede, sparrer vi gerne om dine specifikke mål, så du selv er med til at skrue op for

          sværhedsgraden.

 

          Sammensæt selv dit forløb

          Du vælger helt selv, hvordan du vil sammensætte dine træningsgange. Er du til afveksling, kan du snuse

          til lidt af det hele og vælge forskellige moduler. Arbejder du mere målrettet, kan du vælge at fokusere mere

          specifikt.

 

 

          Modul MM1: Træning med redskaber - samarbejde i potehøjde

          Styrk din hunds kropskontrol, selvtillid og hverdagslydighed gennem 

          jordnære redskaber (lette og tæt på jordniveau).

          Vi træner samarbejde og fokus på basisniveau, men udbygger også

          sværhedsgraden for dig, der tidligere har trænet med redskaber.

 

          Modul MM2: Kreativ lydighed - teamwork, der giver pote

          At tage fat på indlæring af tricks styrker i høj grad fokus og samarbejde.

          Vi guider jer igennem den grundlæggende indlæring, hvorefter vi øger

          sværhedsgraden.

          Eksempler på øvelser: Slalom eller 8-tal mellem dine ben, high five, rulle,

          rydde op, bakke, sidde som en bamse, danse, neje eller kravle.

          Har du selv et ønske? så sig endelig til.

 

          Modul MM3: Det sikre indkald - frihed i hverdagen

          Vil du have et indkald, der virker hver gang? På en lukket, indhegnet

          træningsmark tester vi jeres samarbejde under kontrollerede forstyrrelser.

          Har du en meget lille hund, en adræt springer eller en udbryder, tilpasser

          vi sikkerheden med en lang line.

          Vi giver dig de bedste træningsredskaber med hjem, så I ud fra jeres egne

          forudsætninger kan lægge fundamentet til et sikkert indkald.

 

          Modul MM4: Samarbejde på afstand - lidt ud over det sædvanlige

          Kan din hund samarbejde med dig, også selvom I ikke står lige ved siden af

          hinanden?

          Træningen byder på stop på afstand, fremsending til plade/tæppe/kegle og

          positionsskift - både tæt på og på afstand.

          Er øvelserne nye for jer, får du de grundlæggende redskaber til at fortsætte

          træningen derhjemme. Har I prøvet det før, har vi fokus på at skrue op for

          sværhedsgraden.

 

          Modul MM5: Struktureret lydighed - præcision og kropsforståelse          

          Få ny inspiration til din hjemmetræning med fokus på præcision fra det officielle

          LP-program (lydighed).

          Træningen styrker din hunds kropsforståelse og gør dig bevidst om din egen

          brug af signaler.

          Vi arbejder med præcision i disse øvelser:

          - Plads & lineføring: Din hund lærer at placere sig og følge dig tæt.

          - Indkald & spring: Din hund lærer at afslutte ved dit venstre ben.

          Du får en række basisteknikker med hjem, som du nemt kan indpasse i din

          øvrige træning.

 

 

 

          

          For datosatte hold - se under fanen "Hold".